RANDERS : Østjyllands Politi er søndag aften til stede på en adresse på Blomsterparken i Stenvstrup v. Langå, hvor hunde og teknikere undersøger et mistænkeligt dødsfald.

- Vi kommer til at være der noget tid for at foretage tekniske undersøgelser og har ikke yderligere info p.t. De pårørende er underrettet, oplyser Østjyllands Politi.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

Den afdøde er en 68-årig mand, og politiet er i gang med at få afklaret dødsårsag og nærmere hændelsesforløb, og kommer til at arbejde videre med bl.a. afhøringer og undersøgelser i aften og nat.