Indbrudstyve anholdt efter politijagt

To indbrudstyve kørte galt i deres flugtbil under en politijagt ved Helsinge. Tidligt mandag morgen blev politiet kaldt ud til et indbrud på Betulavej i Helsinge.

De formodede indbrudstyve tog flugten i en rød Opel Vectra. Men bare et minut senere var jagten forbi.

Flugtbilen kom lidt for hurtigt ind i en kurve på Kildevej og endte i grøften. To tyve blev anholdt. En tredje tyv blev anholdt inden han nåede at flygte væk med de andre to medgerningsmænd.