Fredag eftermiddag blev Dagli’Brugsen i Vissenbjerg på Fyn udsat for røveri af to mænd. Den ene forsøgte at lave en afledningsmanøvre, mens den anden mand stak hånden i kassen. En kasseassistent forsøgte at stoppe ham, og det udviklede sig til håndgemæng og dermed røveri.
De to mænd stak af fra stedet i en stjålet Honda Jazz. Den ene af røverne ses på billedet. Den anden røver beskrives som en usoigneret mand med langt skæg. Fyns Politi vil meget gerne høre fra borgere, der kan hjælpe med oplysninger i sagen på telefon 114.