Arkivbilled/video
Reality-stjernen Gustav Salinas blev natten til lørdag slået ned med en flaske i Bernstorffsgade i indre København. Flasken blev knust mod hans baghoved, og han måtte syes med flere sting. Voldsmændene råbte ‘klamme homo’, da de løb fra stedet.
Gustav har postet en artikel om overfaldet på sin fanside på Facebook. Søndag morgen havde den fået næste tusind kommentarer.
– Uanset om man hedder Gustav eller andet så skal det bare ikke ske i Danmark… God bedring…
– Ryster af raseri, kan ikke forstå at folk hader folk der er lidt anderledes! Folk kan tænke det de vil men angribe andre! Så fucking ledt…
Sådan lyder nogle af de mange kommentarer, hvor langt hovedparten tager skarp afstand til overfaldet, uanset om de synes om Gustav som tv-personlighed eller ej.
Desværre er der også enkelte kældermennesker, som har kravlet ind på Gustavs fanside. Fælles for deres kommentarer er, at de udtrykker fryd over det blodige overfald, fx skriver Lars, en familiefar fra Randers:
– Den flaske skulle du have haft i nakken fra spæd, så hade du nok ikke været så klam at se og høre på…………. SNOT ABE.
Gustav selv glæder sig over den store støtte og takkede søndag formiddag for de mange positive kommentarer på Facebook:
– Hej alle vidunderlige venner, tusind tak for alle jeres beskeder, men har det godt efter omstændighederne, har bare ondt i hovedet, men det betyder bare at der gemmer sig noget der inde hehe:) det bedste ved det hele er jo at jeg nu kan slappe af, og tillade mig at være lidt usund, ligger bare i sengen nu, med masser af slik og ser tøse film it love:) endnu en gang tak for jeres støtte, knus Gustav