Fra Hollywood stjerne til stille husmor


Meg Ryan var en af de mest hotte skuespillere i Hollywood og var ofte på forsiderne af magasinerne med glittet papir, men pludselig forsvandt hun under radaren.

Hun er nu tilbage på forsiden af den seneste udgave af magasinet People. I bladet kan man læse, at hendes tilbagetrækning begyndte i 2001, hvor hun blev skilt fra sin mand gennem 10 år, Dennis Quaid. Det skete efter rygter om, at hun havde en affære med Russel Crowe. Rygter hun bekræftede i et interview i 2008.

Den nu 51-årige Meg Ryans beslutning om at trække sig ud af rampelyset skyldtes ikke, at tilbuddene tørrede ud – tværtimod. Hun ønskede blot at tilbringe mere tid med sin datter og sin kæreste, John Mellencamp.