Marius hoppede i havnen og reddede baby

Søndag formiddag hoppede 39-årige Marius Villadsen i det iskolde vand i havnebassinet i Hadsun for at redde en ni uger gammel baby, som var trillet i vandet i en barnevogn.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– I første omgang så troede jeg, det var en bamse, men så råber han: Det er kraftedme et barn, som ligger under vandet.

– Jeg tænkte bare, det skal jeg ned og have fat i, og det skal være nu!

LÆS OGSÅ: Usædvanlig redningsaktion: Ung mand indespærret under beton på mole
Sådan forklarer Marius fra Havndal, hvad der skete i minutterne efter, at barnevognen med babyen røg i vandet.

Barnets bedstemor havde stillet barnevognen på kajen, men et pludselig vindstød fik den og babyen til at trille i havnebassinet.

LÆS OGSÅ: Havfrue måtte reddes af livredder
Marius var på havnen for at spise brunch sammen med noget familie og kæresten, Isabelle.

– I første omgang troede folk inde i restauranten, at det var en hund, der var faldet i vandet. Jeg troede det måske var min farfar eller Marius – men det var det jo også, fortæller Isabelle med et smil.

LÆS OGSÅ: Modige naboer redder mand ud af brændende lejlighed
Da Isabelle så, hvad der var sket, skyndte hun sig ind i restauranten igen og hentede sin tantes mor. Hun arbejder til daglig på børneafdelingen på Regionshospitalet Randers. De fik spædbarnet indenfor, hvor det våde tøj hurtigt kom af, og barnet fik varme.

Kort efter kom en ambulance, som bragte barnet til hospitalet i Randers. Politiet oplyser, at barnet har det godt.