Østjyllands Politi efterlyser en kvinde i forbindelse med et røveri tirsdag den 10. september kl. 19.31 mod forretningen ved navn Anettes Sandwich – beliggende Søndre Ringgade i Aarhus.
En kvinden indfandt sig i butikken, hvor hun truede ekspedienten med en brødkniv til at udlevere penge fra kasseapparatet.
Gerningskvinden beskrives som:
Kvinde
Ca. 40 år
Spinkel
Langt, sort hår i hestehale
Talte dansk
Var iført en sort trøje og lyse jeans
Medbragte en gul plastikpose og var bevæbnet med en brødkniv.
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på tlf. 114 eller 8731 1448.