To mænd sigtet for drabsforsøg ved rockerborg


To mænd som blev anholdt ved Bandidos klubhus i Ballerup er sigtet for drabsforsøg.

En 37-årig mand med tilknytning til Bandidos blev lørdag stukket i halsen med en kniv ved klubhuset på Mosevej i Ballerup.

Den 37-årige kørte væk i en bil med en kammerat. De standsede på Motorring 3 og tilkaldte politi og ambulance. Den 37-årige er uden for livsfare.

Politiet ransagede rockerborgen og fandt blod fra knivstikkeriet på parkeringspladsen.

Syv personer blev anholdt, men det er kun to af dem, som er sigtet for drabsforsøget. De andre vil eller er blevet løsladt igen.