Politiet får nyt våben: Automatisk overvågning af nummerplader


Politiet vil afprøve udstyr til automatisk nummerpladelæsning, i første omgang i udvalgte politikredse nær grænserne og ved større trafikårer.

###
Nummerpladelæserne scanner automatisk registreringsnummeret på de biler, der passerer. Resultatet bliver sammenkørt med en database over de biler, som politiet interesserer sig for.

###
Politiet forventer, at det især kunne blive et værdifuldt værktøj i bekæmpelsen af omrejsende tyvebander og anden grænseoverskridende kriminalitet.

– Hvis et af vores nabolande fortæller os, at en gruppe internationale kriminelle, som er kendt for indbrudskriminalitet, er på vej mod Danmark, så kan nummerpladelæserne hjælpe os med at holde udkig efter den pågældende bil. Det kan for eksempel gøre det muligt for os at stoppe en indbrudsbølge, før den når at komme i gang, siger Svend Larsen.