18-årig dræbt – bil fløj 30 meter ind i en have

En mand er fredag aften afgået ved døden i forbindelse med en trafikulykke i Støvring i Nordjylland.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ifølge Nordjyllands Politi sad manden bag rattet i en bil, som er kørt ind i en have og væltet om på siden. Ulykken skete på Hobrovej klokken 20.23.

Politiets vagtchef, Per Jørgensen, oplyser, at de pårørende til den afdøde endnu ikke er underrettet.

– Derfor kan jeg ikke give yderligere oplysninger om identiteten på afdøde, siger han.

Vagtchefen fortæller, at manden er blevet forsøgt genoplivet med hjertemassage på ulykkesstedet.

/ritzau/