Ung mand kvæstet i ulykke med høj fart

En ung mand blev tirsdag aften kvæstet, da han mistede herredømmet over sin bil ved Store Merløse på Midtsjælland. Ulykken skete på en lige vejstrækning og skyldtes formentlig, at der blev kørt med meget høj fart.

Den unge mand kørte uden sele og fik derfor ratstammen hårdt i brystet ved ulykken. Brandvæsenet måtte skære bilen op, før end de kunne få ham ud. Han blev kørt til Holbæk Sygehus.