Overhaling gik galt på motorvej – endte på hovedet

En varevogn endte på hovedet på Vestmotorvejen mellem Ringsted og København natten til torsdag.

Chaufføren mistede tilsyneladende herredømmet over varevognen under en overhaling. Vognen rullede rundt og lagde sig på hovedet i midterrabatten. Chaufføren slap med ondt i skroget og nogle blå mærker.