Løbsk hest forårsager alvorlig trafikulykke

Arkivbilled/video

En 20-årig kvinde blev onsdag kastet af sin hest, og hesten løb ud på Ringkøbingvej i Lemvig. Her ramte en 77-årig bilist hesten. Ved sammenstødet blev hesten skubbet over i modsatte kørebane, hvor den ramte en 60-årig modkørende bilist.
LÆS OGSÅ: Hest dræbt på stedet, bilist slap uskadt
Den 77-årige slap uden skader, mens den 60-årige bilist blev hårdt kvæstet i sammenstødet med hesten. Han blev overført til traumecenter i akutlægehelikopter. Hesten overlevede ikke.