Politiet til hjemmerøver: Meld dig selv eller vi offentliggør dit billede

Mandag den 30. september kort efter midnat trængte to mænd ind i en bolig i Annisse. Her truede de en 70-årig kvinde til at udlevere kreditkort, kontanter, mobiltelefon og bilnøgler. Røverne bandt kvinden til en stol inden de tog hendes bil og kørte fra stedet.
LÆS OGSÅ: Pokerstjerne skudt under hjemmerøveri
Politiets efterforskning har ført frem til anholdelse af den ene af gerningsmændene, en 18-årig mand fra Ishøj. Han er blevet varetægtsfængslet i fire uger og har erkendt sin deltagelse i røveriet.
LÆS OGSÅ: Hjemmerøvere bagbandt 71-årig kvinde
Politiet kender identiteten på den anden gerningsmand og opfordrer ham til at melde sig selv. Politiet skriver i en pressemeddelelse, at de vil offentliggøre hans navn og billede, hvis ikke han melder sig selv.