Vagtchefen ved Nordsjællands Politi fortæller til ekstrabladet.dk, at uheldet skete fordi ambulanceføreren blev overrasket. Den 21-årige chauffør i personbilen valgte nemlig at overhale to biler og lave et pludseligt venstresving i stedet for at holde ind til siden.
Ingen personer kom til skade i uheldet. Politiet vil muligvis forsøge at strafforfølge den 21-årige bilist for hensynsløs kørsel.