Af de 45 anholdte er enkelte blevet løsladt igen onsdag aften. Flere ventes løsladt senere på dagen, mens ni ventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag, oplyser politiet til TV 2. Tre vil blive sigtet for besiddelse af våben, mens de resterende seks sigtes for handel med narkotika. Blandt det beslagte er en maskinpistol, et oversavet jagtgevær, slagvåben, en gaspistol og narkotika. Desuden er et skunk-laboratorium blevet afsløret.
Aktionen begrundes med “den aktuelle situation” og forskellige efterforskninger og efterretninger. På det seneste har mænd med forbindelse til Bandidos været i konflikt med banderelaterede personer fra flere steder på Sjælland.
I den forbindelse er en industribygning i Frederikssund, hvor rockere besøgte en dartklub, blevet brændt ned.