18-årig skudt i benet

En 18-årig mand blev søndag morgen skudt i benet i Ryparken på Østerbro i København. Politiet mener, at der blev affyret to skud.

Politiet har haft lejlighed til at tale med skudofferet, men den unge mand vil ikke fortælle noget. Derfor kan politiet hverken af- eller bekræfte om skyderiet er banderelateret. Den 18-årige er uden for livsfare.