Pierce Brosnans datter Charlotte er død af kræft i æggestokkene. Hun blev kun 42 år. Charlotte døde omgivet af familie i sit hjem i London. Hun efterlader sig ægtemanden Alex Smith og børnene Isabella på 15 år og Lucas på otte år.
Brosnans datter følger sin mor, Brosnans tidligere hustru, Cassandra, der døde af samme sygdom for 22 år siden, i en alder af 43. Charlotte var ikke Pierce Brosnans biologiske datter. Han adopterede hende i 1986, da hendes far døde.
– Charlotte kæmpede mod kræften med ynde og menneskelighed. Vores hjerter er tunge efter tabet af vores smukke, kære datter, siger Pierce Brosnan.