Soldat dræbt på åben gade i London

En mand med en blodig kødhakker forklarer til et videokamera, hvorfor han lige har hugget hovedet af en soldat i London-forstaden Woolwic.

Han siger: – Vi sværger til den almægtige Allah. Vi vil aldrig stoppe med at kæmpe mod jer, medmindre I lader os være i fred.

– Jeg undskylder, at kvinder må overvære dette i dag, men i vores land må kvinder se det samme. I vil aldrig være sikre. Fjern jeres regering – de er ligeglade med jer.

– Tror I, at David Cameron vil blive fanget på gaden, når vi begynder at affyre vores pistoler? Tror I, at politikere vil dø? Nej, det bliver den jævne mand som dig og dine børn.

– Så skaf jer af med dem. Sig, at de skal sende vores tropper hjem, så alle kan leve i fred.

Da politiet ankommer bliver to gerningsmænd skudt og sårede af politiet. Den britiske premierminister, David Cameron, har sagt, at der er tegn på, at overfaldet er en terrorhandling.