Fik ørn i fiskesnøre – googlede efter hjælp


En familie på fisketur fangede ved et uheld en ørn i deres fiskesnøre. Ørnen forsøgte at snuppe deres madding og blev viklet ind i fiskesnøren. Familiens entreprenante søn, Trevor trak lynhurtigt sin smartphone og googlede: Hvordan befrier man en ørn?

– Selvfølgelig var der ikke nogen anvisning på, hvad du skal gøre, hvis du får en ørn på krogen. Men der var for pelikaner! Så vi fulgte den vejledning, sagde familien datter, Julia som filmede episoden på sin smartphone.

Det første råd lyder, at man ikke skal skære snøren over. Familien fik fat om ørnens ben og kastede en jakke over fuglen. Det lykkedes dem herefter at få ørnen fri af snøren og krogen. Ørnen var uskadt og fløj væk i sikkerhed.