Natten til fredag brød ukendte gerningsmænd ind på Roskilde Dyreinternat for at stjæle muskelhunden tilbage. Men muskelhunden var der ikke. I stedet for tog de så hundehvalpen Thilde af racen Hovawarter.
Politiet udtaler til ekstrabladet.dk at det sandsynligvis var bandefolk som brød ind efter deres dødsdømte muskelhund og i stedet tog en hvalp med sig.
Thildes ejer har udlovet en dusør på 3.000 kr for at få hvalpen tilbage. Ejeren er bekymret for Thildes helbred, da den var i behandling for et bidsår og skal have medicin.