Trailer væltet af vindstød – fastklemt hest reddet

Søndag kørte en bil med hestetrailer galt på landevejen ved Veberöd i Sydsverige. I ulykken fik hesten et ben klemt fast og kunne ikke komme fri af traileren. Hesten blev dog reddet efter en stor indsats af redningsfolk og personale fra en tilkaldt dyreambulance. Ulykken skete formentlig, fordi et hårdt vindstød væltede traileren omkuld. Politiet havde lukket vejen mens redningsarbejdet stod på.