Lamborghini laver rekordfart i lufthavn

Fem nye Lamborghini kørte mandag ræs på landingsbanen i Miami i USA. De amerikanske luftfartsmyndigheder havde givet en særlig tilladelse, så speederen blev trykket i bund og farten nåede op på 336 km/t. Det er rekord i lufthavnen, for passagerfly når ikke op på mere end 240 – 290 km/t når de letter.

De fem biler, der kørte ræs, var alle den nyeste version af Lamborghini’s åbne roadster, The Aventador. Den er forsynet med 700 hestekræfter, som flyder fra en 6,5 liters V12 motor. Den når 100 km/t på mindre end tre sekunder og har en topfart på 350 km/t.