Tjekker locations til film om nazikunst

HER">
George Clooney er i Berlin for at tjekke locations til hans næste film, The Monuments Men. Filmen foregår under Anden Verdenskrig og bygger på virkelige hændelser.

Den amerikanske regering samlede under Anden Verdenskrig en gruppe kunsteksperter, som fik til opgave at jagte den kunst, som nazisterne havde plyndret. Hitler var en kunstfanatiker, som gemte store kunstværker alle mulige steder. Hitler gemte fx 27 malerier af Rembrandt i en kiste.
I kamp mod tiden skulle ekspertgruppen finde de stjålne kunstværker, inden de blev destrueret af Hitler på tærsklen til Det Tredje Riges undergang.

Filmens rolleliste bliver spækket med stjerner. I jagten på nazi-kunsten får Clooney hjælp af Bill Murray, Cate Blanchett, John Goodman og Daniel Craig.