Gravide Kate udskrevet fra hospitalet

Hertuginden af Cambridge har været indlagt med kvalme siden mandag, nu er hun blevet udskrevet.

Efter knapt tre døgn på King Edward VII-sygehuset i London er gravide Kate blevet udskrevet.

Mandag offentliggjorde hertugen og hertuginden af Cambridge, at de venter en tronarving.

Torsdag var hertuginden så frisk, at hun kunne forlade hospitalet. Prins William var naturligvis ved sin kones side.

Parret smilede pænt til pressen, inden de satte kursen mod Kensington Palace, hvor den vordende mor skal restituere.