Groft knivrøveri mod Fakta

Røveren kom ind i butikken kl. 12.48 i Smidstrup i Nordsjælland. Han truede personalet til at holde sig væk, mens han selv gik i gang med at tømme kassen, der var lige ved indgangen.
Efter at have taget et endnu ukendt pengebeløb, løb røveren ud af butikken, hvor han havde en flugtbil holdende.
Røveren beskrives som 20-25 år, 190-200 cm høj, alm. af bygning, iført sorte jeans, en rød hættetrøje og en hvid hue, hvor der var huller til øjnene. Flugtbilen beskrives som en postkasserød Peugeot 309, den ældre model.