Personer, der har opholdt sig netop i det område omkring gerningstidspunktet bedes kontakte Politiet.
Ved gennemgang af blandt andet videomateriale, mener Københavns Politi nu at kunne sige med sikkerhed, at drabet på den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere – og det forudgående formodede håndgemæng – er sket i diskotekets toiletområde eller i den gennemgående gang, hvorfra der er adgang til toiletterne.
København Politi er derfor specielt interesseret i gæster og vidner, som har opholdt sig netop i ovennævnte område omkring gerningstidspunktet ca. kl. 04.40. Området har angiveligt været delvist mørklagt på gerningstidspunktet.
Med stor hjælp fra borgere og pressen har mange vidner kontaktet Politiet, der nu er i gang med at foretage afhøringer.
Gæster og vidner bedes kontakte Københavns Politi på telefon 1 1 4