Kilder fortæller Local Eyes at der blev fundet regulære brandbomber på stedet. Koi Land har tidligere været ramt af omfattende hærværk mod bla. deres fiskebassiner.
Koi Land er en af Danmarks flotteste butikker med regnskov, aber, papegøjer, drypstens hule, rislende vandvægge og et kæmpe 60.000 liters karpe/stør akvarium.
Flere koi-karper er døde ved branden, oplyser Nordsjællands Politi tirsdag aften. Der hersker mystik eller forvirring om de døde karper. I hvert fald kan politiet ikke sige, hvor mange karper, der er døde som følge af branden.
En række simple, men meget ødelæggende hærværkstilfælde, har gentagne gange ramt Koiland som bla. har fået skåret dugen i stykker i bassinerne så mellem 50.000 og 60.000 liter vand er fosset ud. Natten til d. 16 juni sidste år åbnede hærværksmænd selve aftapningshanerne, så flere hundrede kostbare fisk til sidst kun havde få centimeter vand at holde sig i live i.
Hærværket kostet Koiland flere hundrede tusinde kroner i døde fisk, vand og reparationer, og den kraftige brand skal nu lægges oveni de tidligere ødelæggelser.
“Vi ved ikke, hvorfor nogen vil ødelægge vores forretning og dræbe fiskene. Jeg tror, det er misundelseshærværk,” sagde Dennis Ry, ejer af Koiland, d. 16 juni 2011.