Danmarks lille nye prins sov trygt på mors arm iført en lille hvid hue og svøbt i et strikket tæppe, da kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tirsdag kl. 14.30 forlod Rigshospitalet.
Der havde de har opholdt sig siden prinsen kom til verden natten til lørdag.
De glade forældre roste personalet på fødeklinikken, der havde hjulpet den lille prins til verden, og understregede, at de havde fået en rigtig god behandling.
En strålende kronprinsesse Mary fortalte stolt, at den lille nye prins har et meget roligt sind, og afslørede, at hun selv havde det fantastisk godt som nybagt mor.