AALBORG: Fredag aften stjal en 42-årig mand ikke kun en bil, men også den hestetrailer som sad spændt efter bilen, heldigvis var der ikke nogen hest i traileren under den efterfølgende biljagt.
Bil og hestetrailer blev stjålet fra en ejendom i nærheden af Svenstrup, tæt på Aalborg i Nordjylland, og politiet fik hurtigt nogle vogne på sporet af biltyven.
Ved du noget? Fortæl det til redaktionen
Biltyven kørte mod Aalborg via Hobrovej, og en patrulje fik med et lille sammenstød stoppet biltyven i krydset Skellagervej / Hobrovej efter en usædvanlig eftersættelse som foregik i ret så lav hastighed og som blev afsluttet på omkring 10 minutter.
Der var ingen betjente som kom noget til i forbindelse med biljagten, på billederne ses der lidt blod på hænderne af biltyven, men han er også meldt uskadt af Nordjyllands Politi.
Der skete kun mindre materiel skade i forbindelse med standsningen af biltyvens køretøj.
Biltyv var identisk med en 42-årig mand fra Thisted.
