AALBORG: En kvinde i 30’erne indfandt sig kort efter anmeldelsen med sit barn i et nærliggende supermarked. Kvinden havde pådraget sig ikke
livstruende knivstik, ligesom barnet havde fået en mindre rift. Kvinden og barnet er begge kørt til behandling på sygehuset.I lejligheden på adressen anholdt politiets tilkaldte patruljer en 36-årig mand, som man mistænker for knivstikkeriet.
Nordjyllands Politi er i øjeblikket til stede i området, da efterforskningen af sagen er i fuld gang.
”Vi skal foretage tekniske undersøgelser i og omkring lejligheden, og vi skal have afhørt de involverede parter, når det bliver muligt,”
siger vagtchef, politikommissær Torben Larsen.
Der er efter politiets opfattelse tale om en uoverensstemmelse i en familierelation, der eskalerer til knivstikkeri.
”Vi kommer til at arbejde i området i noget tid endnu, da vi skal have belyst hele hændelsesforløbet før, under og efter,” siger politikommissær Torben Larsen.
Politiets jurister er i færd med at tage stilling til fremstillingen af den formodede gerningsmand i grundlovsforhør.
Politiet har ingen yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.
