En 35-årig mand er blevet sendt til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand efter en soloulykke på Djurslandmotorvejen natten til mandag.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Morten Bang.

Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her

Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 00.35. Det er ifølge Morten Bang stadig for tidligt at sige, hvad der har forårsaget ulykken.

- Vi har en bilinspektør på stedet, der stadig arbejder derude, siger vagtchefen omkring klokken 02.15.

Ulykken fandt sted ved en afkørsel på Djurslandmotorvejen i retning mod Aarhus Nord.

- Det er lige efter afkørslen, hvor der lige som er en stor sammenfletning. Den pågældende afkørsel er blevet spærret, og trafikken bliver ledt videre til den næste afkørsel.

- Jeg vil tro, at der er spærret cirka en time endnu, siger Morten Bang.

Den 35-åriges pårørende er underrettet.


/ritzau/