En 35-årig mand er onsdag aften fundet dræbt i en lejlighed på Snerlevej i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

- Vi har fundet en 35-årig mand død i en lejlighed, og der ligger en kriminel handling bag hans død, siger Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi.

I forbindelse med drabet leder politiet efter en bestemt person.

Jørn Lindhardt kan ikke sige, hvordan den 35-årige er dræbt, eller hvad motivet kan være.

- Det er meget begrænset, hvad jeg kan sige lige nu, men jeg kan afvise, at sagen skulle være banderelateret, siger han ved 21.30-tiden.

/ritzau/