HORNBÆK: Onsdag eftermiddag omkring kl. 16 indløb en melding via 1-1-2 om at en villa på Sauntevænget stod overtændt.
Ved beredskabets ankomst kunne de da også konstatere at flammerne havde godt fat i ejendommen og slukningsarbejdet involverede da også cirka 30 mand og 3 brandstationer fra Helsingør kommune, samt tankevogne fra Gribskov Beredskab.
Har du billeder og video? Send dit bidrag her
Omkring kl. 18, kunne Nordsjællands Politi oplyse at flammerne nu var nedkæmpet, men at huset desværre ikke stod til at redde.
Nordsjællands Politi kunne da også oplyse at en brandmand var kommet lettere til skade under slukningsarbejdet.
Indsatsleder ved Helsingør Kommunes Beredskab uddyber overfor Helsingør dagblad at det drejer sig om at brandmanden havde fået noget røg samt en del varme og at det ikke var kritisk eller alvorligt, men at beredskabet tager det meget seriøst når nogle bliver dårlige.
Beredskabet kommer til at være på adressen til omkring midnat, for at efterslukke.
Herefter overtaget Nordsjællands Politi for at klarlægge brandårsagen.
