En større redningsaktion blev sat i værk, og der kom en dyrlæge og en stor bjærgningsvogn fra Falck frem til mosen. Redningsaktionen tog flere timer, fordi det viste sig utroligt svært at få stropper rundt om koen så den kunne hives i land.
Men det lykkedes til sidst. Og da koen var trukket op på land og havde sundet sig en halv times tid, rejste den sig op og begyndte at spise af det grønne græs – som om intet var hændt.