AARHUS: En 25-årig mand blev natten til fredag tilbageholdt af to dørmænd efter fund af peberspray.
Dørmændene på en beværtning på Åbpulevarden i Aarhus anmeldte natten til fredag, kl. 01.35, at de havde tilbageholdt en kunde, som havde haft en peberspray med.
Har du billeder og video? Send dit bidrag her
Dørmændene forklarede, at den 25-årige mand tidligere var blevet afvist i døren et andet sted, fordi han var for beruset og udfarende, og at han havde forsøgt at komme ind hos dem med en peberspray i hånden.
Dørmændene afviste manden og tilbageholdt ham, til politiet kom. Her blev den 25-årige sigtet for brud på våbenloven. Den 25-årige selv nægtede, at det var hans peberspray, og påstod at den var plantet i hans taske af de to dørmænd.
