SLAGELSE: En 22-årig mand fra Dragør blev natten til søndag kl. 02.34 anholdt efter vold mod en politibetjent.

Det skete på Gl. Torv i Slagelse, hvor han kort forinden var blevet afvist fra et værtshus, og måske af den grund larmede han op.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Da politibetjentene ville føre ham lidt væk for at skabe ro på stedet, skubbede han til den ene og stak i løb. Han blev dog hurtigt indhentet og blev herefter anholdt og sigtet for vold mod politiet.

Den 22-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han kølede ned i detentionen frem til klokken 9.21, hvor han blev løsladt igen.