VANDEL: En 20-årig mand blev anholdt og sigtet for vanvidsbilisme efter det voldsomme uheld på Rute 28/Motortrafikvejen ved Vandel, hvor 5
personer kom alvorligt til skade og en stadig i kritisk tilstand.https://localeyes.dk/101565-55-flere-personer-svaert-tilskadekomne-efter-det-voldsomme-sammenstoed-motor-floejet-flere-meter/
Den 20-årige kom kørende i den hvide Audi i vestgående retning og foretog her en overhaling, hvorved den bil han overhalede skred ud og påkørte den tredje bil.
Den 20-årige kørte efterfølgende fra stedet og politiet udsendte derfor en efterlysning af den hvide Audi.
Efterlysningen blev via flere medier hurtigt delt og den 20-årige meldte sig selv senere på aftenen, hvor han blev anholdt og sigtet for vanvidsbilisme.
Den 20-årige er igen løsladt og bilen blevet beslaglagt med henblik på konfiskering.
Da efterforskningen fortsat er igang kan politiet ikke komme med yderligere oplysninger.
