Glostrup Ret har varetægtsfængslet en 18-årig mand i fire uger. Københavns Vestegns Politi forbinder ham til en voldsom villabrand i Brøndby

natten til søndag. To andre mænd blev tirsdag varetægtsfængslet i samme sag.



Glostrup Ret har onsdag varetægtsfængslet en 18-årig mand i fire uger. To andre mænd på 22 og 34 år fra Brøndby blev tirsdag også varetægtsfængslet i fire uger.



Københavns Vestegns Politi sigter alle tre for brandstiftelse af en villa på Sognevej i Brøndby natten til søndag.



Branden udviklede sig eksplosivt, og lagde huset i ruiner.

Under brandtekniske undersøgelser mandag blev der fundet en død 45-årig mand fra Herlev i huset.



De to mænd fra Brøndby blev anholdt mandag og den 18-årige tirsdag.

Efterforskningen tyder på, at huset på Sognevej skulle brændes ned for at besvige forsikringen.