Landsretten har afgjort straffens længde for drabet på Kamilla Hantusch.

Den 25-årige ekskæreste er blevet idømt 12 års fængsel og udvisning af Danmark efter endt afsoning .

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Landsrettens dom over den 25-årige afghanske ekskæreste er en nøjagtig kopi af dommen fra byretten i Sønderborg.

Den 25-åriges forsvarsadvokat Anders Rohde siger:

- Det er hårdt at tage imod sådan en sanktion, og det er min klient naturligvis berørt af.

Det var et enigt nævningeting, der onsdag kendte den 25-årige mand skyldig i drabet på Kamilla Hantusch.

Liget af Kamilla Hantusch blev fundet ved motorvejsafkørslen Kliplev sidst i juli 2014, efter hun havde været savnet i næsten to uger.