Tirsdag formiddag rykkede flere redningskøretøjer samt lægehelikopteren ud til Kalundborgvej i Slagelse, hvor en alvorlig hændelse havde fundet sted i et boligkvarter.
En 81-årig mand var ude at cykle, da han pludselig fik et ildebefindende og faldt om. Alarmen indløb hos politiet klokken 11.20, hvorefter et større redningsberedskab hurtigt blev sendt til stedet.
Trods en massiv indsats fra redningsmandskabet stod manden desværre ikke til at redde, og han blev senere erklæret død på stedet.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
De nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet er endnu ikke klarlagt, og politiet oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om den præcise dødsårsag.












