Ulykke med fastklemte på Fynske motorvej


Fredag aften klokken 23.43 indløb der en melding om fastklemte i forbindelse med et færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Nørre Aaby.

Da fotografen ankom til stedet kunne det ses, at en form for ladvogn og en personbil var kørt sammen. Bagenden på ladvognen var helt smadret efter sammenstødet.
“Der var massiv kø på motorvejen, og bagenden på ladvognen var fuldstændig smadret, da jeg kom frem til stedet,” fortæller fotografen.

Indsatleder fra beredskabet blev sendt til stedet sammen med øvrige udrykningskøretøjer.

Samtidig opstod der massiv kø på strækningen, hvor kun ét spor var åbent på den ellers tresporede motorvej.

Det er endnu uklart, hvordan ulykken er sket, og om der er tilskadekomne.