Brand i større transformatorstation


Onsdag er en større transformatorstation i Skårup brudt i brand. Ifølge Fyns Politi forventes strømmen genetableret frem mod middag.

Branden er sket på Klingstrupvej, hvor der er tale om et hus med elinstallationer. Det oplyses, at der var asbest i bygningen.

Beredskabet er på stedet og håndterer hændelsen. 2.800 husstande er uden strøm og flere er derfor også uden vand. Brugere er orienteret via SMS af Vores El-net.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget branden.