Stor gårdbrand med massiv røgfane ved Grønnemose


Onsdag klokken 22:15 indløb der melding om brand på Etterupgårdsvej ved Grønnemose på Fyn.

Ved ankomst så fotografen meterhøje flammer, der steg 10-15 meter op i natten og allerede kunne ses fra motorvejen 6-7 kilometer væk. Dele faldt løbende ned fra bygningen, og det var tydeligt, at intet stod til at redde.

På stedet var tre tankvogne, en autosprøjte, Indsatleder Brand, Indsatleder Politi samt en beredskabspatrulje. Området var afspærret for uvedkommende. Omkring klokken 00:30 ankom Beredskabsstyrelsen med kran, som blev brugt til at vælte en større mur, der stod i vejen for slukningsarbejdet.

Det er ikke oplyst, hvad brandårsagen er. Det vides heller ikke, om der har været personer eller dyr involveret, eller om nogen er kommet til skade.