Stor gårdbrand i Flemløse


Mandag aften omkring klokken 19.00 udbrød der brand i en lade på Hessallagervej ved Flemløse.

Ved fotografens ankomst var der kraftig ild i laden, og bygningen stod ikke til at redde. Der var ingen fare for dyr på stedet.

Stigevogn, to tankvogne, to autosprøjter, en beredskabspatrulje samt Indsatleder Politi og Indsatleder Brand var på stedet. En frivilligenhed ankom også for at tage sig af brandfolkene efter indsatsen.

Ifølge Fyens.dk oplyser vagtchef Henrik Strauss fra Fyns Politi, at der var styr på ilden godt halvanden time efter anmeldelsen. Brandårsagen er endnu ikke klarlagt og skal undersøges nærmere.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.