19-årig kvinde stukket med kniv – massivt politiopbud i lille by


JUELSMINDE: Stort politiopbud på Klakringvej i Klakring nær Juelsminde.

Siden fredag middag efter, at en 19-årig kvinde blev ramt af knivstik har politiet været til stede.

Den formodede gerningsmand blev anholdt på stedet. Der er tale om en 32-årig mand fra lokalområdet, og han bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag klokken 10.

Politiet efterlyser vidner, da kan have hørt eller set noget. Manden og kvinden har opholdt sig udenfor lige forud for knivstikkeriet.

Den unge kvinde blev kørt til sygehuset og meldes uden for livsfare. De pårørende er underrettet.

Sydøstjyllands Politi har udtalt, at de har været massivt til stede siden klokken 11.45, hvor de har arbejdet både med hunde og droner.

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner til hændelsen. Har man set noget mistænkeligt omkring Klakringvej/Savværksvej mellem klokken 11 og 12 fredag, opfordres man til at kontakte politiet på telefon 114.