Lejlighedsbrand i Højby


Fredag kl 15:57 indløb en 112-melding om brand i en lejlighed på Brobæklunden i Højby.

Ved fotografens ankomst var brandvæsenet i gang med at pakke slanger sammen inde fra lejligheden, og en stor ventilator var taget i brug. Fotografen fortæller:
“Man kunne se, at brandvæsenet netop var færdige, da slanger og udstyr blev pakket sammen.”

På stedet var fire brandbiler, to politibiler samt indsatsleder politi og indsatsleder brand.

En politibetjent blev set gå op i lejligheden med en DNA-pose og kom kort efter ned igen med noget i posen. Hvad dette skyldes, er på nuværende tidspunkt ukendt.