Natten til torsdag d. 15 januar omkring kl. 23:50 (onsdag nat) var der et massivt politiopbud på Skibhusvej 139 i Odense, hvor to mænd blev tilbageholdt.
Fotografen observerede mindst syv patruljebiler på stedet, svarende til omkring 14 betjente. Indsatsleder Politi var ikke til stede.
Den ene af de tilbageholdte fik lov til at gå igen, mens den anden blev iført DNA-dragt og kørt væk fra stedet. I forbindelse med hændelsen blev Skibhusvej kortvarigt afspærret af politiet.
Efterfølgende kørte fem patruljebiler fra stedet med udrykning. Hvor de kørte hen, er uklart. Senere blev der observeret to patruljer samt en hundepatrulje på Åsumvej ved Lærkeparken, hvor et busstoppested og omkring 100 meter naturområde blev afspærret. Her gik politihunde og søgte efter genstande.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad politiets indsats præcist drejede sig om, og hvad der blev ledt efter.

















