Tirsdag aften kort før kl. 21 rykkede Lejre Brandvæsen station Kirke Hyllinge, Roskilde Brandvæsen og politiet ud til melding om bygningsbrand på Herslev Bygade i Herslev ved Roskilde.
Politiet var først på stedet, og kunne ved brandfolkenes ankomst konstatere røgudvikling inde i huset.
Røgdykkere fra brandvæsnet trængte ind i huset, da beboerne ikke var hjemme.
En hund blev hurtigt reddet ud, og overdraget til en person.
Man fandt ud af røgudviklingen kom fra køkkenet, hvor en gryde stod på et tændt komfur.
Brandfolkene fik hurtigt styr på situationen, og efterfølgende luftet ud på adressen.
Hunden skulle angiveligt være okay, og beboerne kom hjem og kunne overtage hunden, og afvente på at skadesservice ville ankomme.














