Politiet stormer alle i “krigszonen” i Odense


Tirsdag nat fra klokken 23.55 til omkring 01.20 udspillede der sig uroligheder i Odense centrum i forbindelse med nytår.

Ifølge fotografens observationer blev både politiet, pressen og andre tilstedeværende beskudt med fyrværkeri.

På stedet var politiet fremme med et meget stort antal betjente og politibiler. Der var samlet anslået 500–600 mennesker i området.

Omkring klokken 00.20 valgte politiet at gå ind og sprede forsamlingen i flere retninger. I den forbindelse blev der anvendt magtmidler, herunder knipler. Flere personer blev taget af politiet.

Det er fortsat uklart, hvor mange der blev tilbageholdt, om der er tale om anholdelser, samt om der er sket personskade.